På den grønne gren - ayurvedisk madkunst for menneskelig udvikling



25.06. - 01.07.2017 (uge 26)
16.07. - 22.07.2017 (uge 29)

KURSUSPRIS

TILMELDING

Verdens ældste sundhedssystem
Vores kursus i vegetarisk madlavning og sund levevis tager udgangspunkt i verdens ældste sundhedssystem, Ayurveda. Men her i en meget praktisk orienteret udgave. Formålet med kurset er at give deltagerne den teoretiske viden og praktiske erfaring der skal til for selv at sammensætte et sundt og velsmagende måltid, som det bedste fundament for videre menneskelig udvikling. 

Din føde skal være din medicin
Ifølge Ayurveda er kroniske lidelser, som i vore dage 40 % af befolkningen slås med, en slags sidste beklagelig endestation af en længere række af fysiologiske ubalancer, som vi ikke har formået at rette op på i tide. Ayurveda har metoder til at spore dem på et tidligt stadium ved hjælp af pulslæsning, og desuden ved hjælp af den rigtige kost og enkle naturlige helbredelsesmetoder at rette op på ubalancerne inden de bliver til egentlige sygdomme, som det kræver langt alvorligere metoder at gøre noget ved. Her er fordøjelsesprocessen central. Derfor skal vi i løbet af kurset se nærmere på fødens transformation, dens forskellige stadier, indtil den bliver til ojas, kroppens fineste produkt, som er nødvendig for udvikling af lykke, visdom og højere bevidsthedstilstande. 

Tilværelsens tre grundlæggende kræfter
Kurset giver desuden en grundlæggende indføring i de tre aspekter af tilværelsen, som er ansvarlige for alle de påvirkninger vi modtager på sind og krop. Ayurveda kalder dem for Vata, Pitta og Kapha. Vi lærer hvordan disse tre doshaer kan reguleres gennem ernæringen, således at vi kan nå målet for sund levevis, fuld menneskelig udvikling. Men vores udgangspunkt er det enkle og nære: At lave dejlig mad sammen og nyde den sammen. Udover at lave mad til os selv nyder kursusdeltagerne på sideløbende kurser også med stor fornøjelse vores kulinariske frembringelser.
 
Kom og nyd maden og samværet på Højskolen for bevidsthedsudvikling.

Nogle eksempler på foredragstitler og delemner i kursusforløbet:

• Om kunsten at optage sin føde, sine indtryk og sine følelser og forvandle dem til en tilstand af lykke
 
• Ojas - Ayur-Vedas hemmelige middel til sundhed og udstråling -
  om bevidsthedens frie strøm i kroppen
 
• Om fuldkommen sundhed som et biprodukt af fuld menneskelig udvikling
  orientering om Transcendental Meditation
 
• Typiske symptomer
  på ophobninger af Vata, Pitta eller Kapha, og enkle midler til at bringe dem i balance
 
• Om kroppens fjende nummer et: - Ama, ufordøjet føde
 
• Det sunde måltids ingredienser -
  tre hovedkategorier
 
• Krydderier og krydderurter -
  veje til kroppens styresystem - kraftfulde virkemidler
 
• Hvorfor vegetarisk, hvorfor økologisk, hvorfor individuel menu?
 
• Hvordan krydderier påvirker de tre grundaspekter af tilværerelsen.
 
• Sådan finder opmærksomheden frem til Selvet -
  om det egentlige ultimative formål med vores fordøjelse
 
• De fem kriterier for fuldkommen sundhed:
Balance i de tre doshaer
Agnierne virker, som de skal
Perfekt vævsopbygning
Perfekt udskillelse af affaldsstoffer
Livsglæde dominerer livet
 
• Livets tre aspekter - Vata, Pitta og Kapha
 
• Fordøjelsens bål -
  om at holde flammen i balance
 
• Enkle yogaøvelser -
  udrensende for kroppen, levendegørende for sindet
 
• Hvad er fuld menneskelig udvikling?
  Belyst ud fra moderne videnskab og Maharishis Vediske videnskab

Kursusleder
Højskolelærer og ayurvedakonsulent Joen Joensen

Eksempel på skema for kort kursus