Sundhedslinjen

 
FOTO


Verdens ældste sundhedssystem:
Sundhedslinjen tilbyder undervisning i verdens ældste sundhedssystem, Ayurveda, i sin mest autentiske udgave, Maharishi Ayurveda.

Du får:
Enkle værktøjer til at forbedre din sundhed på en måde, som samtidig betyder udvikling af dine menneskelige ressourcer som overskud, indsigt, intuition og livsglæde. Livsglæde er ikke bare den bedste medicin, den er samtidig en vej til at skabe mening og virkelyst, så man bliver rustet til at håndtere dagligdagens udfordringer på alle livets områder

Du får endvidere:
Et individuelt sundheds- og udviklingsprogram med personlig vejledning regelmæssigt gennem hele højskoleforløbet. Programmet indeholder råd om ernæring, fordøjelse, udrensning, motion, yoga, meditation, døgnrytme, aromaterapi, lydterapi og mange andre redskaber, som man umiddelbart kan gøre brug af i dagligdagen.

Fingeren på pulsen - om Ayurvedisk pulslæsning som metode til at diagnosticere mangler og fejlfunktioner i sind og krop

Pulslæsning er et af de mest fascinerende redskaber i det gamle sundhedssystem Ayurveda. Gennem pulslæsningen kan man få information om tilstanden i krop, sind og følelser. Hvis man læser pulsen på den ayurvediske måde fortæller den overraskende detaljeret, hvad der foregår overalt i organismen.

Vata, Pitta og Kapha
Ifølge Ayurveda kan alle aspekter at livet sammenfattes under 3 overskrifter: Vata, Pitta og Kapha. Disse 3 ’doshaer’ bestemmer og påvirker funktioner overalt i vores liv. Af pulsen fremgår det, hvordan Vata, Pitta og Kapha har det, om de er i balance eller ej, og hvor de i givet fald kan give problemer, hvis de ikke har det godt.

Udviklingen fra ubalance til sygdom
Der findes en talemåde: ’at blive ramt af en sygdom’ – som om sygdom kommer tilfældigt og pludseligt. I Maharishi Ayurveda beskrives sygdom som et produkt af en sygdomsproces, som kan være lang tid undervejs, før sygdommen manifesterer sig. Denne sygdomsproces kan følges ved hjælp af pulslæsningen, og dermed er det muligt at gøre en helt målrettet indsats for at forebygge sygdom præcis dér, hvor der er brug for det. 

Graden af velvære
Også graden af alment velbefindende påvirkes af graden af ubalance. Så selv om man har et godt helbred, kan man med pulslæsningen og nogle få gode råd ofte gøre en mærkbar forskel i graden af velvære.

Sådan gør man
Pulsen læses ved at placere 3 fingre på håndleddet og mærke 30 – 40 forskellige signaler, som tilsammen danner et unikt mønster, som fortæller den detaljerede historie om ens tilstand nu og til en vis grad i fortiden.  På sundhedslinjen får du lejlighed til at lære den ayurvediske pulslæsning

Ayurvedisk diagnose
I en ayurvedisk diagnose bruges 3 informationskilder:
Synssansen – fysiognomi, aktivitet mv.
Høresansen – hvad fortæller personen om sin tilstand, og hvordan
Følesansen – den ayurvediske pulslæsning

Kur
Højdepunktet på forløbet bliver, når du får mulighed for at prøve, hvad det vil sige at modtage en intensiv ayurvedisk behandling med synkron oliemassage og urtedampbad givet af 2 professionelle behandlere på én gang. Det er toppen af velvære.

Kursusleder
Sundhedslinjen ledes af højskolelærer og ayurvedakonsulent Joen Joensen. Han har 40 års undervisningserfaring og har mere end 10.000 konsultationer i Maharishi Ayurveda bag sig.

 
Vi brænder for at gøre dit liv bedre - Et kursus på Sundhedslinjen er en investering for livet.